I Hanoi mødte jeg disse tre seje gutter fra Frankrig. Edouard, Raoul og Gabrielle! De har sponsor på brystet og på ryggen og deres projekt er 'Le Mékong à Vélo' eller 'Mekong på cykel'. På turen samler de ind til en organisation, som hedder Enfants du Mékong.
Planen er at cykle fra Hongkong til Bangkok på tre måneder. Da jeg mødte dem, havde de kørt i én.
De cykler ca. 100 km. om dagen med omkring 40 kg. bagage på cyklen. Jeg var meget fascineret! De cykler ikke den lige vej, men derimod på små landeveje gennem bjerge og landsbyer. De får meget opmærksomhed fra de lokale på vejen og stort set hver dag kommer de i snak med nogen, som tilbyder dem nattely eller et måltid mad. Da jeg mødte dem i Hanoi, havde de kun betalt for overnatning to gange. Det var super livsbekræftende at møde de tre fyre, som oplever Sydøstasien fra en helt anden vinkel end os andre. De møder virkelig de lokale hver eneste dag og bliver inviteret indenfor. I Hanoi boede de dog hos nogle franskmænd, som den ene kendte - og som jeg mødte gennem min venindes veninde. Vi havde en rigtig hyggelig aften på en tagterrasse med udsigt over Hanoi og den store sø. Der var fødselsdag for to franskmænd og næsten alle til festen snakkede fransk - undtagen mig(!) Har vist aldrig været så stille til en fest før. Nå men hvis du taler fransk, så kig på drengenes hjemmeside, hvor de fortæller om deres tur. http://www.lemekongavelo.fr/
tirsdag den 30. oktober 2012
mandag den 15. oktober 2012
Vietnam
I sidste uge var jeg en tur i Nordvietnam. Jeg fløj til Hanoi, hvor jeg mødtes med min klassekammerat Lykke (fra Aarhus) og hendes veninde Justine (fra Frankrig). Jeg var meget positivet overrasket over Hanoi! Sikke en fin by. Der var fuld gang i den. Mennesker og scootere og turister og gadesælgere, fantastisk. Vi boede i den gamle bydel, hvor gaderne er små og hver en kvadratmeter bliver udnyttet til at sælge eller skænke. Der var det sædvanlige turistgejl, men man kunne også finde mange fine souvenirs og billig mad og lokaltbrygget øl (med en lidt sjov eftersmag).
Vi mødtes også med Brian og Helle, som Lykke kender fra Esbjerg. Vi tog et nattog til Sapa, som ligger i bjergene. Her skulle vi trekke og ihh hvor det gik. Der var mudder overalt, så vi skøjtede rundt. Heldigvis var der mange små lokale damer, som gik med på turen for at hjælpe os gennem mudderet og for derefter at sælge os alt deres "hjemmelavede" happengut: Tasker, punge, tørklæder og andre flotte ting med de flotteste indigofarver og broderi. Om aftenen var der så koldt, at man kunne se sin egen ånde, så det var nok ikke helt velovervejet kun at pakke shorts og en enkelt sweatshirt fra Singapore. Vi gik tidligt i seng, men blev desværre holdt vågne af de unge og vilde. Selv var vi meget trætte efter vandreturen, især mine ben var glade for at komme i seng.
Vi tog direkte fra Hanoi med bussen til Halong Bay. Her skulle vi på sejltur med overnatning på båden og derefter en overnatning på en lille ø. Ombord på båden var også en dansk familie og to unge danske fyre, så det var næsten ren danskertur - vildt hyggeligt. Båden var superfin og igen var maden rigtig god. Om eftermiddagen var vi ude at sejle i kajak. Lykke og jeg var ikke særlig gode til det, da vi kom til at snakke for meget. Om aftenen var der happy hour på drinks og en enkelt kareoke sang inden vi gik i seng.
| Centrumpladsen :) |
| Sapa bjerge og risterrasser |
![]() |
| Etnisk klædedragt og mobiltelefon |
![]() |
| Baby |
![]() |
| Bådtur i Halong Bay |
![]() |
| FRESH SPRINGROLLS |
| Slagter |
| Lykke foran bungalow |
Just another Wednesday night
| Min nye finske veninde Kaisa og jeg tog til koncert for et par uger siden. Det var virkelig en sjov oplevelse. Koncerten blev holdt på et fint teater, som man ikke umiddelbart ville have forestillet sig lægge hus til et band som Hercules and Love Affair. Bandet kendte jeg ikke så godt, men de har lavet et par hits. Det sjoveste var dog, at salen var kæmpestor og fuldstændig overdimensioneret i forhold til den sølle sjat mennesker, som stod nede foran på de fire første rækker. Størstedelen af publikum var ligesom bandet mest interesseret i sit eget køn. Dette prægede også tøjstilen, som var yderst avantgarde. Igen både hos bandet og blandt publikum. Kaisa og jeg dansede og grinede og havde virkelig en god koncertoplevelse. En anden sjov ting, var de forholdsvis stive (ikke alkohol) som stod i deres businesstøj og vippede med den ene fod, men de forreste rækker dansede amok. Kaisa og jeg var nok en god mellemting blandt de to grupper. Og vi var bare superglade for at vi fik lov til at stå oppe foran og ikke skulle sidde på de skodbillige pladser, som vi havde købt. |
| Mere end halvtom koncertsal |
| Hercules and Love Affair |
| Esplanade's fancy toilet |
| The Portuguese love birds |
| GANGNAM STYLE! |
Weekendtur til Bintan (Indonesien)
Abonner på:
Opslag (Atom)










