tirsdag den 27. november 2012

Sporty i Singapore

Roller Chicks og CK i East Coast Park
Vi forsøger at være lidt aktive en gang i mellem her i Singapore (haha). Hele to gange har Kaisa og jeg været i East Coast Park for nylig. Første gang lejede vi rulleskøjter. Det gik ikke så godt, men det var rigtig sjovt og på vejen mødte vi Rahul og CK, som gerne stillede op til et godt poser-billede. Der kommer måske flere billeder senere :)

Den anden gang lejede Kaisa en cykel og kørte med mig ud til lufthavnen. Det er en fantastisk tur, hvor de sidste 7 km bare er ren cykelsti. Det går ligeud og du har det hele for dig selv. Jeg håber jeg får kørt den et par gange mer inden jul. Når jeg kommer tilbage efter nytår skal jeg forsøge at sælge den lille babyblå cykel tilbage til den lokale cykelhandler.

Jubiii
I dag blev dagen, hvor jeg ramte 300 km på min +Nike App. Jeg har nu løbet mindst en gang om ugen i over et år (før det havde jeg ikke løbet i årevis!). Det går ganske vist ikke så godt i Singapore, som det gør i DK, men jeg håber jeg kan fortsætte, når jeg kommer hjem. Da jeg var færdig med min løbetur i dag, stod der 299,39 - Så kunne jeg ikke lade være med at tage en ekstra tur rundt om blokken, selv om jeg var ved at kollapse. Jeg klarede den og jeg er super stolt.

Min flatmate Kaja fra Norge, skal løbe marathon på søndag - UDENFOR! Hun er sindssyg sej, og ja lidt sindssyg ;) Hun har også rulleski med til Singapore - tosset I know - men hun har faktisk mødt TO andre på rulleski på sine ture i East Coast Park. Læs med på hendes fine blog her: http://kajanm2012.blogg.no/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar