onsdag den 5. december 2012

Weekendtur til hongkong

Gademad
I december tog Kaisa og jeg en smuttur til Hongkong. Det var en enormt spændende by. Den minder meget om Singapore og så alligevel overhovedet ikke! Der var meget mere crowdet og beskidt og kinesisk. Men samtidig var der rigtig hyggeligt. Der foregår ret meget på gaden og udenfor. Der var masser af små barer og cafeer med borde ude på fortovet.

Derudover var der selvfølgelig en masse shopping og en masse markeder med skrammel.

Verdens mindste hotelværelse med mange klistermærker
Vi boede i noget, som hedder Chung King Mansion, hvilket er en kæmpe bygning midt i bydelen Kowloon. Det er det vildeste sted jeg nogensinde har set. Hele bygningen er et stort rod. Der er lidt shady business nede i bunden og oppe i bygningens kroge ligger hundredevis af hostels og guesthouses. Det er det mest dodgy sted, jeg nogensinde har boet. Der var rigtig småt. Værelserne var bogstavelig talt bare en seng og et toilet - måske én kvadratmeter gulvplads. Vi blev selvfølgelig snydt og værelset, som vi fik, svarede på ingen måde til det, vi havde booket på nettet. Vi brokkede os og fik at vide: Tomorrow madam. Men dagen efter var det det samme. Tomorrow madam, we don't have today. Så skruede vi bissen på og blev endelig flyttet og fik lidt penge tilbage.
Michelin Dimsum-restaurant
Vi var rigtige turister, vi var både på tur til Stanley Beach og en ø, hvor alle de hippe unge expats bor. Sådan et rigtigt luksushippie sted med økologisk supermarked og veganercafé. Skønno! Det var der man skulle slå sig ned, eller hvad? Turen med båd tog en halv time og jeg blev lidt søsyg.

Happy in the rain
Vi vadede en masse rundt i gaderne og spiste en masse mad. Både sushi og dimsum, som vi ikke var så vilde med, trods michelinstjernen (!) Om aftenen tog vi i byen og udforskede en masse barer - vi mødte masser af sjove folk og endte til en morgenfest i en meget fin bygning med udsigt over Hongkong island.. så sjovt og sejt!
Protest foran en bank

Fin gade i et fint kvarter (Soho)

Lidt San Francisco over det

Taxachauffør med 6-7 mobiltelefoner

Lyskæder på marked

Hong Kong Island - Bankdistrikt, malls, restauranter, barer og expats!

Lamma Island - dér, hvor de amerikanske hippier bor

Figurer på marked - og mange andre sjove ting!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar